Samarbejde svinger: BSV/Holtes U15 vinder deres række

0
1120

Samarbejdet mellem de to naboklubber BSV og FC Holte om pigerne fra årgang 2001 har båret frugt. BSV/Holte 2001, som samarbejdet kaldes, har for anden gang vundet sin pulje i den sjællandske U15 Pige 1- række.

Holdet består foruden 2001-spillere af to spillere fra årgang 2002 og en enkelt fra 2003. Sammen har de vundet rækkens pulje 2 efter seks sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag.

“BSV/Holte U-15 er en succes, der bygger på en bred trup på næsten 30 piger, hvor der dagligt bliver arbejdet meget på såvel individuelle tekniske, som holdmæssige færdigheder kombineret med ansvarlighed overfor hold kammerater, hvilket er baseret på træner teamets fokus på holdånd og ansvarlighed i en gruppe har skabt en stærkt social sammenhold,” fortæller BSV/Holte 2001 i en pressemeddelelse.

Også årgangens 8-mands hold har gjort det godt. De blev nummer tre i deres række.