U19-landsholdet fik 1-1 mod Italien

0
695

Der er lagt op til en lidt af gyser, når det danske U19-landshold slutter ugens Elite Round mod Spanien på søndag. Danmark spillede torsdag 1-1 mod Italien, og samtidig vandt Spanien en storsejr på 7-1 over Nordirland. Dermed fører Spanien puljen, og der skal en sejr til på søndag i Skive, hvis Danmark skal spille sig  videre til sommerens EM-slutrunde i Slovakiet.

I dagens kamp var det Italien, der bragte sig foran. Danmark havde ellers det meste af spillet, men i det 70. minut slog italienske Annamaria Serturini til, da det danske forsvar ikke fik ekspederet en bold ud af feltet i tide.

Men i det 87. minut fik Laura Frank bragt balance i regnskabet. Nicoline Sørensen sendte et frispark ind i feltet, hvor Laura satte panden på og sendte bolden i nettet.

Det var Laura Franks anden scoring i turneringen, og en helt speciel en for hende. Som kvindernes fodboldlandshold fortæller på deres facebookside, så er Laura fra Hobro og hun havde familie og venner siddende på lægterne.

Kampen mod Spanien spilles søndag kl. 15 i Skive.