Fornyet BSF fik fin start i U18 DM

0
1339

Ballerup Skovlunde Fodbold (BSF) åbnede den nye U18 DM-liga med en hjemmesejr over AaB. Klubben har sendt denne status om holdet efter 2-0-sejren:

Opstarten efter sommerferien er altid imødeset med spænding, da trupperne i landets bedste pigeungdomsrække, U18 DM-Ligaen,  ofte har skiftet karakter henover sommeren.

Det er også tilfældet i BSF, hvor to af holdets markante profiler fra forårssæsonen fortjent er rykket op i BSF’s 3F-Ligatrup og fem nye ansigter er kommet til i U18DM truppen.

BSF har fået tilgang af

Amalie Littau og Rosa Horskjær (kommet fra Sundby BK)
Sara Rasmussen (kommet fra Brøndbyernes IF)
Lærke Dreyer og Josefine Hasbo (kommet fra BSF U16-1 Piger)

Sæsonpremieren mod Aab på hjemmebane blev vundet med 2-0 og det skal blive spændende, at følge dette unge hold med flere markante årgang 2001 spillere i truppen i dette efterår. Næste udfordring for BSF hedder Skovbakken i den kommende weekend.

Fem nye i U18 DM-truppen hos BSF.
Fem nye i U18 DM-truppen hos BSF.

Øvrige resultater fra U18 DM Ligaen:

Fortuna Hjørring – B 93 4-0
Varde – Team OdenseQ 2-2
IF Lyseng – Skovbakken 8-0