Ny træner: Masser af talent i Lysengs U13-årgang

0
1175

”Det er en meget talentfuld årgang af U-13 spillere, hvor forskellige spillere på sigt vil kunne komme i betragtning til DBU pigefodbold elite landshold, men også til at præge IF Lyseng´s førstehold i 1. division”.

Sådan lyder det fra Jan Mundt, ny cheftræner for IF Lysengs U-13 årgang, som er en af de største i Jylland.

”Sjældent har jeg oplevet piger, som er så ivrige for at træne så mange gange om ugen for at få udfordret deres fodboldtalent,” fortsætter han i en pressemeddelelse.

Pigerne kommer fra otte forskellige skoler, og ifølge Jan Mundt får talentet følgeskab af et super kammeratskab i truppen.

Vil i pokalfinalen

Han har det klare mål for sæsonen, at holdet skal i pokalfinalen. IF Lyseng har kvalificeret sig til semifinalen, som spilles til maj, via en 3-0-sejr over AaB i kvartfinalen.

”Det kræver, at vi træner fire gange om ugen og spiller kampe i ugens løb/weekenderne” siger Jan Mundt.

Førsteholdet skal desuden være med til at præge vest rækken under DBU Jylland og 2. holdet skal præge deres række. Begge hold skal spille 11 mands fodbold, da der er ca. 35 spillere.

”I U-13 pige årgangen, skal der være plads til top-eliten, men også til bredde spillerne, som ”kun” vil træne en/to gange om ugen og spille kamp i weekenderne” siger Mogens Anderse,n der er årgangsansvarlig,

Spillerne skal videreudvikles ud fra nye trænerfilosofier og træningsmetoder. Denne træning stammer fra Jan´s tidligere virke som elite pigetræner, samt hans tilknytning til AGF elitefodbold. Jan Mundt har ansvaret for fem trænere + to specialtrænere, hhv. en fysisk træner og en målmandstræner, som varetager truppens ugentlige træning.

Pigerne sluttede indendørssæsonen med at kvalificere sig til de Jyske Mesterskaber for U-14, som er årgangen over egen årgang, og ved det netop overståede finalestævne blev det til en 5. plads, kun et sølle point fra en plads i semifinalen.

De to hold som årgangen havde med i egen række, kvalificerede sig begge til regionsfinalerne i A-rækken.