Piger inviteres til Ballerup Skole Cup 2017

0
993
BSF Indendørsstævne for 0-6. klasser i Ballerup kommune

Klubnyt | Af web-redaktionen i Ballerup-Skovlunde Fodbold

Ballerup-Skovlunde Fodbold vil gerne være en aktiv medspiller i lokalsamfundet og i samarbejde med kommunens skoler introducere flere piger til legen med den runde bold.

I samarbejde med Flint Group arrangerer Ballerup-Skovlunde Fodbold et indendørs fodboldstævne for piger fra 0-6. klasser i Ballerup Kommune. Det er gratis at deltage og alle kan deltage, uanset om man spiller i klub eller gerne vil prøve fodbold for første gang.

Stævnet finder sted d. 2. april 2017 i Ballerup Super Arena, Ballerup Idrætsby 4, 2750 Ballerup, hvor de tre indendørsbaner vil være fyldt med glade fodboldpiger dagen igennem. Konceptet er set før med succes i andre byer, så nu forsøger BSF og skolerne i Ballerup Kommune via dette tiltag, at få aktiveret endnu flere af de lokale piger til en aktiv fritid.


Følg BSF på de sociale medier

Følg også pigefodbold i BSF på klubbens hjemmeside, Facebook, Instagram eller Twitter