Trænerduo fortsætter i Fortuna Hjørring

0
1360

Fortuna Hjørrings succesrige trænerduo er klar til yderligere en periode med de grønblusede. Cheftræner Brian Sørensen har netop forlænget sin kontrakt med to år og assistenttræner Carrie Kveton har forlænget sin kontrakt med tre år.

”Vi er meget glade for, at de to trænere vælger at blive hos os i Hjørring. De har begge et udpræget elite- og talent-gen, og det er netop, hvad vi vil satse på i Fortuna. De har begge løftet kvaliteten på kvindefodbold i Danmark, og de har – naturligvis i fuld forståelse med klubben – valgt at løfte ved hjælp af bl.a. udenlandske spillere,” siger Fortunas formand, Jette Andersen, til klubbens hjemmeside.

Trænerduoen kan se tilbage på adskillige succeser. Sidste år blev det til både mesterskab- og pokaltitlen, og senest spillede Fortuna sig frem til kvartfinalerne i Champions League. At Fortuna røg ud i kvartfinalen efter nederlag til  Manchester City er dog også noget af det, som trænerduoen gerne vil forbedre i den kommende sæson.

”Brian Sørensen og Carrie Kveton vil arbejde intenst på at avancere i den komme europæiske turnering samtidig med, at holdet fortsætter i toppen af danske kvindefodbold, og spillerne figurerer som rollemodeller for utallige unge, talentfulde fodboldspillere.” lyder det fra Fortuna Hjørring.

Ud over at træne 3F-ligaholdet, skal trænerduoen også være med til at forme det ny Dana Cup Academy, der slår portene op efter sommerferien.