Annonce: Brøndbyernes IF søger holdleder til U18 DM-holdet

0
1429

Brøndbyernes IF’s U 18 DM søger holdleder til den kommende sæson

U18 DM-Truppen består af 22 ambitiøse og dygtige spillere, som træner fire gange om ugen og spiller kamp i landets bedste række med kampe de fleste weekender året rundt på nær juli og december.

Som holdleder på U18 DM i Brøndby IF har du en meget vigtig funktion omkring holdet og teamet. Du er det naturlige omdrejningspunkt for både spillere og trænere i dagligdagen i forbindelse med de praktiske opgaver omkring træning og kamp. Desuden er du klubbens vært for modstanderhold og dommere ved hjemmekampe og spiller en rolle ved planlægning af aktiviteter som udekampe og deltagelse i træningslejre og stævner.

Opgavefordelingen og tidsforbruget aftales nærmere. Det er også muligt at dele holdlederfunktionen mellem to holdledere, så hvis I er et team, så kontakt os endelig!

Vi søger en holdleder, som:

  • Brænder for at være med til at skabe de bedste rammer for de unge talenter
  • Er dygtig til at samarbejde og også god til at løse opgaver på egen hånd
  • Er serviceminded overfor spillerne, men også god til at få spillerne til at tage ansvar og løse de opgaver, de får stillet
  • Er energisk og glad for at ”være på”
  • Har overblik og kan løse mange meget forskellige opgaver – store som små
  • Er god til logistik og planlægning, der inddrager mange samarbejdspartnere
  • Har erfaring med brug af sociale medier og IT, da holdkort udfyldes elektronisk og kommunikation med spillere og forældre foregår via Facebook

Som holdleder indgår du i et team, som udover dig, består af:

  • En cheftræner
  • En assistenttræner
  • En målmandstræner
  • En fysisk træner
  • En leder, der er ansvarlig for at filme og speake hjemmekampe
  • En leder, der er ansvarlig for hjemmeside og sociale medier
  • Klubbens kvindeformand

Funktionen som holdleder er frivillig og ulønnet. Det er først og fremmest lysten til at være med til at skabe de bedste rammer for de unge talenter, som driver værket. Som frivillig i Brøndbyernes IF bliver du en del af Danmarks største fodboldklub og en del af ”Brøndby-familien”. Du får hjælp til at komme i gang med arbejdet og til at danne netværk i klubben og muligheder for at få ny viden og nye kompetencer. Herudover tilbyder vi tøjpakke, gratis adgang til Superliga holdets kampe på Brøndby Stadion og gratis adgang med ledsager til klubbens to årlige fester for de frivillige.

Hvis du vil vide mere, så kontakt kvindeformand Jan Borre (29254229 /jabo@brondbyif.net)

Vi glæder os til at høre fra dig!