Odense Q tæt på point mod topholdet Brøndby

0
1068

Odense Q var tæt på at få et point med fra lørdagens 3F Liga-kamp mod Brøndby, men Stine Larsen ville det anderledes da hun scorede Brøndbys to mål:

Af Solveig Valbjørn

Lørdag formiddag bød på et opgør mellem Brøndby og Odense Q i 3F Ligaen. Og det var en om vigtige point for begge holds vedkommende – blot i hver deres ende af tabellen. Brøndby skulle forsøge at følge med Fortuna på førstepladsen, og Odense Q skulle ud og kæmpe for at holde sig over nedrykningsstregen, og dermed komme med i slutspillet efter vinterpausen.

Men selvom der i tabellen var en forskel på hele femten point mellem de to hold inden kampstart, endte Brøndby med at hive en snæver sejr hjem på 1-2, hvor sejrsmålet først blev scoret i det 72’ minut.

Brøndby kom da også bedst fra start, da landsholdsspilleren Stine Larsen scorede efter 10 minutters spil. Men Odense-mandskabet svarede igen – anfører Tenna Kappel udlignede 12 minutter efter ved at sparke bolden sikkert i mål efter en lang bold i dybden.

Efter hjemmeholdets udligning bølgede frem og tilbage i lang tid, men i midten af anden halvleg foregik størstedelen af spillet på den sidste tredjedel af Odense Qs banehalvdel, hvor Brøndby pressede sig på for at komme i front igen. Og det lykkedes også, da Stine Larsen igen kunne sætte bolden ind, og dermed sikre sejren på 1-2 til Brøndby.

Brøndby fastholder dermed andenpladsen med fem point op til Fortuna der har maksimumpoint efter ti kampe, mens Odense Q fortsat ligger nummer seks med syv point, og fire point ned til Vejle på syvendepladsen, der dog har spillet to kampe mindre.

Se stillingen i 3F Ligaen her: