Hattrick af Sofie Lundgaard sikrede storsejr til AaB

0
2334

Det blev til en sejr på hele 1-4 til AaB i lørdagens U18 DM mod Brøndby. Den helt store profil i kampen blev Sofie Lundgaard, der på under 10 minutter fik scoret tre mål i anden halvleg for gæsterne. Læs om kampen her:

Af Andrea Signe Trolle

Spillerne fra AaBs U18 DM-hold var stået tidligt op for at nå helt til Vestegnen, hvor de lørdag klokken 15 skulle møde Brøndby. Men selvom de havde både en lang tur tik og fra Sjælland foran sig, så blev der en masse at fejre på hjemturen, eftersom AaB gik fra banen med en sejr på hele 1-4 efter dommerens sidste fløjt.

Der gik kun 8 minutter efter kampen var fløjtet i gang og så havde Cornelia Kramer fra AaB skudt den første bold i kassen for gæsterne og sendt AaB foran 0-1, hvilket også var resultatet ved pausen.

I pausen fik AaB-spiller Sofie Lundgaard for alvor strammet støvlerne i pausen – for da hun kom ud på banen igen, så kom der for alvor gang i kampen. Inden de første 10 minutter af anden halvleg var spillet havde det unge talent ramt netmaskerne hele tre gange og dermed sendt sit hold foran med 0-4.

Brøndby fik pyntet på resultatet med Nana Boysens mål til 1-4, men det var slet ikke nok til, at hjemmeholdet kunne få point med hjem. Efter sejren rykker AaB op på ottende pladsen med 16 point, mens Brøndby stadig ligger på sjettepladsen med 22 point.