Karoline Smidt Nielsen dobbelt målscorer i Fortuna sejr

0
1015

Fortuna Hjørring vandt søndag 3-1 over VSK Aarhus, og forbliver dermed på førstepladsen i 3F Ligaens slutspil. Den formstærke angriber Karoline Smidt Nielsen scorede to mål i kampen.

Af Martin Vestergaard Jensen

På forhånd var gæsterne fra Fortuna Hjørring storfavoritter, da de søndag besøgte VSK Aarhus i sæsonens tredje kamp i slutspillet.

Fortuna Hjørring ligger nummer et i slutspillet lige i øjeblikket, men har Brøndby lige i hælene. VSK Aarhus derimod ligger i øjeblikket nummer fire, og jagter BSF der i øjeblikket sidder på den medaljegivende tredjeplads.

Kampen blev fløjtet i gang kl. 13, og det startede med at stort pres fra gæsterne. Det resulterede i, at den landsaktuelle og formstærke angriber Karoline Schmidt kunne bringe Fortuna Hjørring foran efter 16 minutter.

Efter 27 minutter gjorde 3F Ligaens topscorer Signe Bruun det til 2-0, som også var stillingen ved pausen.

Efter pausen var det et forvandlet VSK Aarhus, der kom ud fra omklædningsrummet. De lagde presset højere og havde i de første 10 minutter af anden halvleg nogle store chancer for at reducere gæsternes føring, men skarpheden manglede for hjemmeholdet. Kampen blev reelt lukket i det 63. minut, da Karoline Smidt Nielsen scorede sit andet mål i kampen og gjorde det til 3-0.

VSK Aarhus ville dog ikke ligge sig ned uden kamp, og blot to minutter senere reducerede Signe Holt Andersen. Det blev dog kampens sidste mål, og det hele endte derfor med en 3-1 sejr til gæsterne fra Fortuna Hjørring, der bevarer førstepladsen i slutspillet.

Næste opgave for Fortuna Hjørring er på søndag, hvor de på hjemmebane tager imod BSF. VSK Aarhus’ næste kamp er på lørdag, hvor Odense Q kommer på besøg.