Suveræn storsejr til Brøndby

0
1064

3F Liga: Nanna Christiansen scorede fire mål, da Brøndby bankede Odense Q med hele 8-0:

Af Solveig Valbjørn

Søndagens 3F Liga-opgør mellem Brøndby og Odense Q var noget af en målfest, samt en meget hurtigt afgjort kamp. Brøndby kunne nemlig gå fra banen med en sejr på 8-0. 

Nanna Christiansen blev kampens helt store profil, da hun kom på måltavlen hele fire gange i løbet af kampen. Efter tyve minutter spillet, havde hun bragt sit hold foran med to mål. Julie Tavlo, der også blevet kåret til kampens spiller, udbyggede efterfølgende føringen, da hun scorede målet til 3-0.

Målet til 4-0 var et selvmål, og kort inden pausen sikrede Nanna Christiansen sit hattrick, da hun scorede til 5-0.

Selv samme Nanna Christiansen fortsatte sin gode målstime, da dommeren fløjtede op til anden halvleg. Hun scorede nemlig sit fjerde mål kort efter pausen, og derefter blev der også plads til både Olga Athinen og Ria Ôling på måltavlen. Dermed kunne Brøndby-kvinderne juble over en storsejr på 8-0.

Mesterskabs-rivalerne Fortuna Hjørring smed søndag point mod VSK Aarhus, og dermed lever håbet om guldmedaljer stadig på Vestegnen. Brøndby har 5 point op til Fortuna på førstepladsen, og de to hold har begge to kampe tilbage, og møder hinanden i sidste kamp.