VB-piger til drengestævne

0
2414

At det kan være rigtig givende for piger engang imellem at spille med drenge, fik VB’s U-11 piger bevis for i weekenden

Af: Ole Kristensen, Vejle Boldklub

Lørdag den 01.09 deltog Vejle Boldklubs U-11 piger i et drengestævne i Horsens.

Det var yderst lærerigt for de talentfulde piger at spille med i et drengestævne, hvor højt tempo og nærkampe er i højsædet. 

Som altid mødte pigerne op med smil på læben, kampgejst, sammenhold og en masse gå-på-mod. 

VB-holdet gik hele vejen og fik en flot andenplads, hvilket udløste pokaler til alle.