FC THY Piger på træningslejr i Tyskland

0
1707
FC THY Piger hygger med Pernille Harder ved Wolfsburg Arena

Her i efterårsferien har 78 FC Thy Pige-spillere, trænere og holdledere skiftet træningsbanerne i Thy ud med grønsvær i Branschweig.

Der bliver både trænet og spillet træningskampe mod lokale hold i U13, U14, U15 og U16 rækken.

Af FC THY Piger

KLUBNYT Pigerne er indlogeret på et fint vandrehjem og efter morgenens træning i går gik turen til Wolfsburg.

Her havde FC THY Pigerne nemlig fået mulighed for et eksklusivt møde med Pernille Harder. Iført vores limegrønne spille-trøjer ankom vi klokken 12 til det træningsanlæg i Wolfsburg, hvor Pernille Harder netop havde afsluttet dages første træning.
Den følgende time gik med at Pernille svarede på spørgsmål fra pigerne, skrev autografer og der blev tage rigtigt mange billeder med vores fodboldpiger og landsholdets anfører og spiller i Wolfsburg, Pernille Harder.

U13-pigerne fortalte bagefter, at det havde været spændende at høre og lære om at hårdt arbejde og at forfølge sine drømme, godt kan lykkes.

Tak til Pernille, fordi du tog dig tid til at være sammen med FC THY Piger.

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter besøget gik turen videre til Wolfsburg Arena, hvor vi fik en rundvisning, og kom ind på banen gennem spillertunnelen – iøvrigt til den samme musik som FC THY-Thisted Q bruger på Sparekassen Thy Arena, når vores hold i 3F-ligaen løber på banen til kamp.

I hjemmeholdets omklædningsrum fik pigerne mange gode ideer til fremtidens pige-omklædningsrum i Thy. Og til sidst gik rundvisningen ind på selve banen, hvor der blev taget billeder i hjemmeholdets spillerboks.

Bagefter gik turen til Fussballwelt, hvor pigerne blev kastet ud i mange forskellige fodbold udfordringer. Fussballwelt er et rigtig sjovt fodboldlegeland, som ikke findes andre steder i verden.
Og som krymmel på kransekagen på en herlig dag i fodboldens tegn så snuppede alle årgange sejre med i rygsækken. U13 vandt 8-0, U15 vandt 18-1 og U16 vandt 4-0. 🙂