Roskilde har fået en forrygende start i U14

0
883

Selvom Roskilde Pigefodbold ikke har en licens, kan man godt klare sig godt i østrækkerne. Det er U14-pigerne fra Roskilde Pigefodbold et godt eksempel på.

Når forsvaret er bundsolidt. og kun har lukket to mål ind i syv kampe, så skal der ikke mange mål til en sejr. Det demonstrerede U14 Roskilde Pigefodbold Øst 1 igen søndag, da topscorer Frederikke Sørensen med en kasse tre minutter før tid sikrede holdet en sejr på 1 – 0 mod Helsingør. Med yderligere tre point på kontoen fører holdet den bedste række på Sjælland flot med fem point ned til nummer to, Brøndby, midtvejs i turneringen.

Efterårssæsonen har budt på rigtigt mange nyheder for østholdet. Blandt andet er trænertruppen, der i forvejen tæller Steffen Snerle, blevet styrket med nye kræfter i skikkelse af cheftræner Max Olsen. De to yderst kompetente trænere har i efteråret brugt mange kræfter på at gennemføre overgangen fra 8. mands til 11. mands med succes. Inden kampen søndag havde de også indkaldt pigerne til video gennemgang af sidste weekends sikre sejr mod Brøndby. Her kunne fodboldpigerne gense en kamp, hvor Roskilde dominerede spillet  med flot offensivt fodbold og det meste af spillet foregik på modstandernes banehalvdel.

“U14-holdet fra Roskilde Pigefodbold  kan også mærke, at den sportslige succes har udløst en stor interesse fra ambitiøse og dygtige piger fra hele Sjælland. Der er kommet en del nye piger til efter sommerferien, og der er jævntligt piger som gerne vil prøve at træne med holdet. Kampen om pladserne er da også benhård i truppen, og det høje niveau til træning er da helt sikkert også med til at sikre den bedst mulige udvikling af spillerne på længere sigt,” skriver holdet til FODBOLD FOR PIGER.

Traditionsklubber som Brøndby og B93 er henholdsvis 2. og 3. pladsen i rækken.