Fortunas U16 har ikke tabt ét eneste point i efteråret

0
1180
Fortunas succesrige U16-hold har ikke smidt ét eneste point i efteråret i U16 Liga 1.

Fortuna Hjørrings U16-hold går på vinterferie med maksimumpoint og en stensikker førsteplads i U16 Liga 1

14 kampe og 42 points. Fortuna Hjørrings U16-hold har haft et forrygende efterår, hvor det ikke blevet til ét eneste point tab i U16 Liga 1, som holdet har vundet suverænt.

“Vi har spillet en rigtig fin sæson. Alle har været oppe på mærkerne. Der er skabt en masse chancer, og der er scoret livligt, så vi kan være rigtig tilfredse med resultatet,” siger U16-holdets træner, Tobias Thomsen.

Det er ikke udelukkende hos U16-holdet, dets trænere og ledere, der er julelys i øjnene. Hos Fortunas ledelse glæder man sig også over den fornemme placering, der i følge Fortuna er et udtryk for kvaliteten af det elitearbejde, der er sat i gang hos ungdommen. Flere af U16-spillerne er i dag tilknyttet Dana Cup Academy, så de får en intensiv træning, og de lægger selv masser af energi og tid i deres fodbold.

Flere af Fortunas ungdomshold kommer ud af efteråret som kredsvindere. Den gode, positive udvikling skal der arbejdes videre med i foråret, skriver Fortuna ui en pressemeddelelse.