Amerikansk målmand tager et halvt år mere i Fortuna

0
2111
Hannah Seabert, Fortuna Hjørrings amerikanske keeper. Foto: Jess Madsen

Fortunas 3F-målmand Hannah Seabert har forlænget frem til sommeren 2019

Fortuna Hjørrings amerikanske 3F-målmand Hannah Seabert fortsætter i Fortuna i yderligere et halvt år. Seabert har forlænget sin kontrakt frem til sommeren 2019, en beslutning der vækker stor glæde i Fortuna:

“Hannah har enorm betydning for holdet, så der er glæde blandt såvel spillere som hos os trænere og ledere, efter at Hannah har sat sin underskrift på kontrakten,” siger assistenttræner Peter Enevoldsen.

“Hun er en fantastisk hårdt arbejdende spiller, og det er bestemt ikke uden grund, at hun netop er blev valgt til Årets Spiller på Fortunas 3F-hold. Efter min mening er hun simpelthen den bedste målmand i ligaen,” fortsætter han.

23-årige Hanna Seabert skiftede fra amerikanske Orlando Pride til Fortuna i sidste sæson. Den amerikanske keeper erstattede den normale førstemålmand Maria Christensen, som var blevet korsbåndsskadet.