Sofie Junge om skifte til Juventus: Godt sted at udvikle mig

0
2455
Velkommen, Sofie! Sådan hilser Juventus sin nye danske spiller velkommen på klubbens hjemmeside, hvor Sofie Junge viser sin nye trøje frem. Se http://www.juventus.com/it/news

Der skulle ikke lang tid til at overbevise Sofie Junge Pedersen om, at Juventus skal være hendes nye klub. ”Det er meget seriøst,” siger hun om forholdene hos de italienske mestre

”Juventus har et professionelt set up, som jeg bare skulle være en del af. De er et tophold med otte italienske landsholdsspillere, så jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et godt sted for mig at udvikle mig”.

Sådan siger den tidligere Fortuna Hjørring-spiller Sofie Junge Pedersen til DR Sporten, efter at det torsdag blev offentliggjort, at den 26-årige danske landsholdsspiller skifte fra svenske Vittsjö til de italienske mestre fra Juventus.

Sofie Junge besøgte første gang Juventus for en uge siden, og hun blev hurtigt overbevist:

”Der er syv folk omkring holdet til hver træning, så jeg kunne hurtigt mærke, at det er meget seriøst,” siger Sofie Junge.

”Der er syv folk omkring holdet til hver træning, så jeg kunne hurtigt mærke, at det er meget seriøst”

Sofie Junge Pedersen til DR Sporten

Halvt års kontrakt

Danskeren har lavet en kontrakt på seks måneder med Juventus. At den ikke er længere, passer hende fint.

”Så kan jeg se, hvad det hele er for noget, og hvis vi begge er interesserede, så kan kontrakten forlænges. Men jeg vil også gerne lige se, hvordan jeg har det med landet og ligaen, så det glæder jeg mig helt vildt til,” siger Sofie Junge til DR Sporten.

Sofie Junge starter træningen med sine nye italienske holdkammerater på onsdag den 2. januar.

Sofie Junge nåede kun seks måneder og 11 kampe i Vittsjö. Hun har tidligere spillet i spanske Levante, svenske FC Rosengård og Fortuna Hjørring.