Fodbold i klub og på efterskole på samme tid?

0
2911

Mange piger, som står og skal vælge om de skal på efterskole, tænker nok på om det er muligt at kombinere det travle liv på en efterskole med klubfodbold derhjemme. Det er en meget relevant overvejelse, for der er ingen tvivl om, at man har travlt, når man er på efterskole. Derfor har jeg taget en snak med en som faktisk gør lige præcis det – kombinerer klubtræning med fodboldlinje på Lægården i Holstebro, så nu skal I møde Camilla Frølund, målmand for Silkeborg Q U-18 DM og Elev på Lægården:

Hvorfor valgte du Lægården?

Jeg valgte Lægården pga. fodbolden, og fordi jeg har veninder som var på Lægårdens fodboldlinje sidste år, og de anbefalede mig at vælge denne skole. Jeg har store drømme om, hvad jeg kan nå indenfor fodbold og jeg tror helt sikkert Lægårdens fodboldtrænere kan hjælpe mig på vej

Hvordan kombinerer du træningen på Lægården med træning i klubben.

Jeg aftaler med mine forældre, hvilke dage jeg træner i klub og så får fodboldlærerne på Lægården det til at passe med linjetræning. Lægården er gode til at tage hensyn, hvis jeg eksempelvis skal spille en kamp på en hverdag, så jeg kan nå begge dele

Er det svært at være med begge steder?

 Det var svært i starten fordi jeg skulle lære nye mennesker at kende og det bruger man en del kræfter på. Man vil jo gerne godt i gang når man starter på efterskolen, så det var lidt hårdt, men efter et stykke tid finder man ind i rytmen, og så kan man sagtens få tingene til passe, når bare skolen hjælper med tage hensyn.

Hvordan er målmandstræningen på Lægården.

Man får meget ud af træningerne. Vores målmandstræner, Martin Andersen, spørger meget ind til, hvad man gerne selv vil blive bedre til, og så tager han udgangspunkt i det. Det er anderledes end i klubben, men det er bare fedt, at man prøver at træne målmandsfærdigheder på forskellige måder. Jeg er blevet bedre som målmand, og det er helt sikkert ikke kun pga. Silkeborg. Jeg er blevet bedre til spillet med fødderne, fodarbejdet og koordinationen ift. det at kaste sig rigtigt. Når jeg træner målmandstræning på Lægården er det også nogle gange med drengene, og det giver en ekstra udfordring, for de sparker altså temmelig hårdt!

 Har du et godt råd til piger, der overvejer både at spille i klub og på Efterskole?

Man skal sørge for at have ro på og være bevidst om, at det godt kan være svært i starten, men, hvis man er ambitiøs med sin fodbold tror jeg man fortryder, hvis man ikke gør begge dele. Man skal bare kast sig ud i det og nyde det for efterskolelivet er fedt!

Vil du læse mere om Lægårdens fodboldtilbud kan du gøre det lige her