Algarve Cup 2019: Det korte overblik

0
2697
[DK=20140508: Dansk jubel efter mål af Johanna Rasmussen til 1-0] [UK=20140508: Danish celebration]

Det danske kvindelandshold er ankommet til Portugal, hvor de deltager ved dette års Algarve Cup. Men hvis du har glemt danskernes program for ugen, så læs med her og få det korte overblik:

Af Andrea Signe Trolle

Det danske kvindelandshold er taget med landstræner Lars Søndergaard til Portugal for at deltage til dette års Algarve Cup, der er en prestigefyldt træningsturnering, der skal forberede spillerne til efterårets EM-kvalifikationskampe.

Danskerne er endt i gruppe C, hvor gruppemodstanderne er Kina og Norge. Her spiller Danmark sin første kamp onsdag den 27. februar klokken 14.15, hvor modstanderen er Norge. Danskerne spiller derefter igen mandag den 4. marts mod Kina klokken 14.15. Resultatet af de to kampe får derefter indflydelse på modstanderen i den placeringskamp, som Danmark spiller den 6. marts.

Udover de danske kampe, så er der også andre interessante landskampe på programmet. For eksempel er Spanien og Holland endt i gruppe sammen, hvilket med høj forventning kan gå hen og blive et spændende opgør, når de mødes den 27. februar klokken 18.15.

Overblikket over grupperne er følgende:

Gruppe A: Island, Canada, Skotland

Gruppe B: Polen, Holland, Spanien

Gruppe C: Kina, Danmark, Norge

Gruppe D: Sverige, Portugal, Schweiz