Assens U10-piger rykker

0
2563
De to Assens-hold ved weekendens stævne i Hårby.

Assens FVs U10-piger leverede i weekend en fin præstation til et stævne i Hårby. Truppen tæller nu 17 spillere

Af Assens FC

Søndag morgen lagde Hårby-hallerne gulv til endnu et vellykket FBU fodboldstævne set med AFC brillerne på. Vores dygtige og altid veloplagte U10 piger stillede med 2 hold i samme pulje, som ud over de to AFC hold hed Årup BK – SSV Højfyn og Nr.Åby.

Der var desværre på dagen afbud fra Strib IF. Grundet afbuddet blev hver kamp forlænget til 7 min. Begge AFC hold var igen et godt mix af “nye” og “…gamle” spillere. Dejligt og se at der bliver ved med at komme nye ansigter til holdet, som ved fuldt fremmøde pt. tæller hele 17 piger, hvilket tegner godt til den kommende udendørssæson.

Der blev ved dagens kampe gået til stålet, og begge pigeholdene kom ud af stævnet med rigtig fine resultater, på trods af at holdene bliver mixet fra stævne til stævne. Ser vi over hele sæsonen har pigernes store udfordring været at få bolden i mål. De skaber rigtige mange chancer i hver eneste kamp, men set ude fra tilskuerrækkerne kan pigerne blive endnu mere skarpe på dette område.:)

På trods af den manglende skarphed, er det jo stadigvæk luksus at kunne vinde de fleste kampe som det var tilfældet denne solbeskinnede søndag i Februar. Kommende weekend byder på foldbold aktivitet alle dage..

Fredag er der træning, lørdag har vi igen 2 hold med til stævne i Bogense-hallerne, og søndag er tilmeldte piger indmarchpiger til Superliga kampen mellem OB-Brøndby. Vi glæder os til flere oplevelser !!

Søndagens resultater:

Assens Lilla – Assens Sort 0-0
Assens Lilla – Nr.Åby 1-0
Assens Lilla – SSV Højfyn 0-0
Assens Lilla – Årup BK 5-0

Assens Sort – Assens Lilla 0-0
Assens Sort – Nr.Åby 1-0
Assens Sort – SSV Højfyn 0-0
Assens Sort – Årup BK 6-0

Referat:  Søren Alexsandersen