EVN til Florida

0
2396

Fodboldpigerne fra “Efterskolen ved Nyborg” går en travl tid i møde. Linjetur til Florida, VM i Serbien, kvartfinale i Skoleligaen og ikke mindst DM for efterskoler. En ordentlig mundfuld for de fleste men ikke for Thora og Emma, som bare glæder sig til det hele og ikke mindst til torsdag morgen hvor første destination er Miami

“At være på EVN er jo bare det fedeste, MEN det er da klart at en tur til Florida er et af årets højdepunkter”,siger Emma Tang, som har valgt at tage 9. kl. på Efterskolen ved Nyborg. Et år som indtil videre har budt på mange spændende dage med skole, træning og selvfølgelig også en masse FEDE oplevelser med de andre EVN’ere. Thora, som går i 10. kl. er enig og fortsætter:

“Turen til Florida bliver da vild FED. Især fordi vi skal bo hos amrikanske værtsfamilier og det bliver sjovt at prøve for alvor at stå på egne ben og opleve en anden kultur og snakke et andet sprog. Og så er pigefodbolden i USA jo bare ret stor”

Fælles for begge piger er at de har spillet fodbold i mange år inden de startede på Efterskolen ved Nyborg. Emma spillede først i Herlev og så BSF. Thora startede i Vindinge på Fyn, så OB og nu Odense Q som hun stadig spiller for, når der er tid til det i weekenderne. Fælles for begge piger er at de har vundet mange kampe med EVN de sidste 5 måneder. Faktisk har de ikke tabt en kamp siden første træningskamp mod “Vejle Idræts-efterskole” i august måned og siden start september er det blevet til ret mange sejre, en del mål og ikke mindst et stærkt sammenhold både på og udenfor banen.

Det er svært ikke at være fyldt med selvtillid, når vi vinder hele tiden”, lyder det fra Emma, som dog er med på, at pigerne kommer til at møde hård modstand og kamp til stregen, når de skal spille kampe i Orlando. De 26 fodboldpiger fra EVN skal ialt spille 7 kampe under opholdet i Florida;

Mandag d. 25. feb.: “Florida Kraze Krush”

Onsdag d. 27. feb.: “Montverde Academy”

Torsdag d. 28. feb. “Florida Tech”

Mandag d. 04. marts: “Team Boca”

Udover at spille en masse fodbold skal pigerne bl.a. også besøge “UCF”, “Florida Institute of Technology”, “Wekiwa State Springs Park” og “Black Hammock”, hvor de kan være heldige at opleve et par alligatorer på nært hold. Derudover skal der også shoppes lidt i div. outlet og på en fodboldfri tirsdag, bliver det da også lige til en tur i “Universal Studios”.

Ialt 67 fodbolddrenge- og piger flyver fra Kastrup torsdag morgen d. 21. feb. og lander efterfølgende i Miami torsdag aften. Fredag går turen nordpå mod Orlando, hvor eleverne om aftenen skal møde deres værtsfamilie for første gang. EVN – eleverne skal bo ved værtsfamilierne i 11 dage, inden turen går sydpå igen, hvor alle bliver indkvarteret på hotel i Fort Lauderdale, kun få 100 Meter fra stranden. I Fort Lauderdale skal EVN’erne spille mod “Team Boca”, træne to gange og selvfølgelig nyde det gode vejr, inden turen går nordpå mod DK igen torsdag d. 07. marts.

Der er ingen tvivl om, at Emma og Thora glæder sig helt vildt til turen, og når man spørger dem om, hvad de glæder sig mest til, kan de begge ikke lade være med at trække på smilebåndet. “Det er vel svært ikke bare at glæde sig til det hele”, siger Thora til sidst inden de begge smutter til eng. – time hvor dagens lektie hedder: “Præsentationsbrev til værtsfamilie”.

Følg Emma og Thora og resten af EVN’ernes tur til Florida her:

https://www.facebook.com/Evnfodbold/