Påske, Prag og pokal med hjem

FC THY Pigers U15 og U16 hold brugte påskeferien på fodboldtur til Prag. Det blev til tætte og gode kampe, sjov og samvær og så medaljer og pokal til U15

0
1651

FC THY Pigers U15 og U16 hold brugte påskeferien på fodboldtur til Prag. Det blev til tætte og gode kampe, sjov og samvær og så medaljer og pokal til U15

Af FC THY Piger

KLUBNYT En flok humørbomber! Sådan lyder karakteristikken af FC THY Pigers mandskaber på U15 og U16, der netop er vendt hjem efter fire dages fodbold-turnering i den tjekkiske hovedstad.

Stævnet begyndte fredag med åbningsceremoni, og allerede fra begyndelsen kom pigerne i ilden. FC THY skulle præsenteres først og mens Smille, der er lillesøster til Sofie Kristensen på U15, gik forrest med FC THY Piger-skiltet, blev Anna Frank Mitchell, U15-spiller, den der skulle læse Fair- Play løftet på engelsk højt i mikrofon for alle på stadion.

Du kan se og høre seje Anna’s tale her

De to FC THY mandskaber spillede indledende kampe i hver deres pulje, hvorfra de to bedste hold gik videre til det samlede slutspil. Mens U16-pigerne med to uafgjorte og et nederlag måtte sande, at fodboldfesten endte der, så gik U15 videre som to’er i deres pulje. Men da holdet undervejs i de indledende kampe blev ramt af skader trådte tre U16- spillere til og var med i det endelige slutspil om metallet. Der skulle nu kæmpes hårdt for medaljerne. Pigerne mødte dygtige hold og det blev tætte kampe. Således endte semifinalen mod et tjekkisk hold uafgjort og skulle afgøres på straffespark. En dyst FC THY Pigerne måtte se sig slået 4-5 i. Kort efter skulle pigerne på banen igen. Nu gjaldt det dysten om bronze. Også den endte med at skulle afgøres på straffe. Her spillede FC THY 0-0 mod et hold fra Midtdjurs. Men i den efterfølgende skuddyst nettede THY-pigerne fem gange, mens djurs-mandskabet måtte se et skud taget af målmand Sofie Skadhauge. SÅDAN. En flot 3. plads til U15 ved det store, internationale forårsstævne Prague Spring Cup.

Ud over fodbold i solskin bød turen på masser af hygge, fællesskab og lidt sightseeing. De besøgte koncentrationslejren Theresienstadt og var også på en aftengåtur til Karlsbroen i centrum. Og sandelig om der ikke også blev både tid til at shoppe og sole sig 🙂

FC THY Piger ved præcis, hvordan de får det bedste ud af en fodboldtur.

FC THY Piger’s humørbomber indtager Prag

Endelig! Pokalen i hus efter tætte kampe og forrygende fight

Du kan se flere billeder fra turen til Prag her