FA 2000 pigeungdom slutter god sæson af med pokaler

0
2106

Sjællandsmestre for U15 piger 8-mands

Lørdag d. 22. juni sikrede vores U15 piger så Sjællandsmesterskabet for U15 piger 8-mands.

Pigerne vandt deres pulje suverænt med 6 vundne kampe ud af 6 og en målscore på +43, og var dermed deltager til Final 4 i Borup, hvor semifinalen/finalen skulle spilles. Semifinalen skulle stå mod Rønnede If. Det var et super dejligt fodboldvejr, men lidt varmt for pigerne. De gav den fuld skrue og vandt 4-0. 

Finalen blev mod Kirke Helsinge If, som også havde vundet deres pulje suverænt og som vandt 3-1 over Hareskov If i deres semifinale. 

Vi kom foran 2-0, men mistede lidt koncentrationen og pludselig stod det 2-1 ved pausen. Pigerne gik ind til 2. halvleg og gav maks energi med super fodboldspil og vandt overbevisende 5-1 og blev sjællandsmestre.

Det var enden på en rejse der startede til jul, hvor vi måtte sammenlægge 05 pigerne og 04 pigerne, grundet for mange piger der valgte at stoppe. 8 mands turneringen i U15 blev netop tilmeldt, ved siden af 11 mands turneringen for U16 pigerne, for at få 05 og 04 pigerne spillet sammen til kommende sæson efter sommerferien. 

Et stort til lykke til jer piger! – I er så klar til kommende sæson i U16 11 mands Mester, række 1.

U13 Piger vinder Øst 1

Kun få dage forinden Tirsdag aften d. 18. juni sikrede vores U13-talenthold førstepladsen i forårets U13 Piger Øst med en 3-1 sejr i den sidste og afgørende kamp mod arvefjenderne fra B93.

Vores piger skulle vinde for at slutte på førstepladsen. Efter 1-1 ved halvleg mod et dygtigt og altid farligt B93-hold sluttede pigerne stærkt med to scoringer i anden halvleg.

Førstepladsen kom i hus med 9 sejre i træk efter, hvad der endte med at blive sæsonens eneste nederlag i turneringens første kamp og en uafgjort i anden kamp.

Nu er det slut med 8M og efter sommerferien glæder vi os til at spille 11M i Øst1. 
Sikken en afslutning på 8M. Tak for en fantastisk forårssæson med en masse godt fodboldspil og stor opbakning.

Tillykke piger!

God sommerferie alle fodboldpiger – vi glæder os til kommende sæson.