11. spillerunde: Kan FCN holde fast i toppen?

0
291
Foto: Astrid Simone Trolle

I 11. spillerunde af Gjensidige Kvindeliga skal FCN i ugens SuperMatch vinde på udebane over KoldingQ for at være sikker på at holde fast i 1. pladsen. Fortuna Hjørring skal have sejr over BSF for at holde fast i toppen.

Tekst: Kvindeliga.dk

I 11. spillerunde fortsætter den intense kamp om førstepladsen i Gjensidige Kvindeliga, hvor både FC Nordsjælland, Fortuna Hjørring og Brøndby kan ende øverst i tabellen, hvis resultaterne flasker sig.

Grundet Champions League-kampe om onsdagen spiller både Fortuna og Brøndby først søndag, og den ekstra hviledag er nok til omstille sig fra Champions League til Gjensidige Kvindeliga bliver interessant at følge. Begge hold er dog tvunget til at vinde for at holde FC Nordsjælland i kort snor.

FC Nordsjælland kan dog allerede lørdag med en sejr i SuperMatchen over KoldingQ sikre sig førstepladsen i endnu en runde.

Blot to point adskiller rækkens nummer fire og syv, og kampen om at komme med i slutspillet er altså mindst lige så spændende som mesterskabskampen. VSK ligger inden weekendens kampe udenfor slutspilspladserne, men har samtidig den udsatte kamp mod BSF som en joker der venter. Det bliver små marginaler, der afgør slutplaceringerne, så alle point tæller.

En spændende runde i Gjensidige Kvindeliga venter denne weekend. Se med fra lørdag 19. oktober kl. 13.00.

SuperMatch:  KoldingQ – FC Nordsjælland

Meget er på spil for både KoldingQ og FC Nordsjælland i ugens SuperMatch. Med en sejr kan KoldingQ lægge afstand til en plads i Kvalifikationsligaen, mens Nordsjælland skal bruge en sejr for at holde fast i førstepladsen i Gjensidige Kvindeliga.

FCN er i stærk form og har er ubesejret i de sidste seks kampe, mens KoldingQ i samme periode har tabt fem ud af seks kampe – senest et 3-0 nederlag til Odense Q. Skal KoldingQ lave et resultat vil det dog sandsynligvis kræve at man finder skarphed foran mål. I de sidste seks kampe har Kolding-klubben kun scoret tre mål – heraf to i 2-0 sejren over BSF, mens FC Nordsjælland har scoret 18 mål. Skal Kolding have en chance skal FCNs defensiv, der kun har holdt rent bur gange denne sæson – testes og gennembrydes.

Lørdag 19. oktober kl. 13.00

OdenseQ – FC Thy-ThistedQ

Finder denne kamp en vinder, kan vinderne lægge sig lunt i svinget i forhold til at sikre sig en plads i slutspillet og dermed undgå nedrykningsrisikoen i Kvalifikationsligaen. Odense og Thy-Thisted er de bedst scorende hold uden for top-tre og med offensive profiler som Cecilie Fløe og Tenna Kappel hos Odense Q og Rikke Dybdahl hos Thy-Thisted er chancerne for en målrig kamp gode.

Lørdag 19. oktober kl. 13.00

VSK Aarhus – Brøndby

VSK måtte efter sidste runde tage hjem fra Sjælland uden kampminutter, da BSFs hjemmebane tabte kampen til vejrguderne. Hjemme i det nordlige Aarhus tager de blåklædte aarhusianere imod mestre fra Vestegnen, der siden det uafgjorte 1-1 resultat mod FC Thy-ThistedQ har fundet målformen frem og scoret 21 mål på bare tre kampe. VSK har kun lukket 17 mål ind i ni kampe er dermed de bedste defensive hold uden for top-tre, men imod Brøndbys skarpe angriber vil VSKs defensiv for alvor blive testet.

Søndag 20. oktober kl. 13.00

Fortuna Hjørring – BSF

Opgøret på Nord Energi Arena mellem rækkens nummer tre og otte kommer til at teste dybden i Fortuna Hjørrings trup. Kampen kommer kun fire dage efter et udfordrende hjemmebaneopgør mod de forsvarende Champions League-mestre Olympique Lyon, og her bliver det den nye BSF-træner Thomas Maales opgave at sætte et hold, der skal stikke en kæp i hjulet i forhold til Fortunas mesterskabsdrømme. Skulle BSF gå hen og få sæsonens første sejr i denne runde, vil Fortuna Hjørring risikere at have op til seks point til førstepladsen.

Søndag 20. oktober kl. 14.30

Husk, at du som altid kan se alle kampene live på Kvindeliga.dk her.