FC THY Piger samlet igen – med afstand

0
812

 

FC THY Piger snører igen støvlerne og gensynsglæden var stor trods trods nye rammer med space, sprit og sæbevand

Mandag den 11. maj var næsten ligesom juleaften for FC THY Piger. 

Vi vendte mandag tilbage til træningsbanen for første gang siden 11. marts, og trænere og spillere kunne igen rulle bolden og være sammen til fodboldtræning. Ikke som vi plejer, men efter en række “fodboldens Corona-regler” som både trænere og spillere skal følge.

 Træningen foregik i Frøstrup i grupper på 9 piger og én træner. Kl. 17 trænede fire grupper, og kl. 18.45 trænede fire nye grupper. Alle pladser var hurtigt fyldt op.

Og tirsdag begyndte så også vores U13 piger. Her trænede tre grupper kl. 17.

 Der var lagt et stort forberedende arbejde, før der kunne trænes i Frøstrup så tak fra samarbejdsudvalget i FC THY Piger til dem, der hjalp med at få det stablet på benene hen over weekenden.

 

Formand Bent Andersen kunne godt unde alle, at opleve den glæde han mærkede fra både piger og trænere over at at være tilbage på træningsbanen.

– Det var lutter smil og gensynsglæde, og alle kløede super motiverede på, selvom der nu er en række begrænsninger i forhold til, hvad man må lave til træning. Det var rigtig dejligt at opleve, siger Bent Andersen, og han fortsætter:

– Samtidig er jeg utrolig glad for, at vi hurtigt har fået skabt nogle rammer, som er trygge for både trænere, spillere og forældre, og som betyder, at alle kan føle, at de begynder at få en mere normal hverdag – også med fodbold, selvom den er med afstand på banen.

 

 

 

www.fcthypiger.dk