Ikast FC og Vildbjerg SF indgår spændende samarbejde

0
1819

Vildbjerg SF og Ikast FC vil sammen give pigefodbolden et løft

De to førende pigeklubber i det midt- og vestjyske indgår et formelt samarbejde med det formål at skabe et endnu mere attraktivt miljø for pigefodbolden.

Vildbjerg SF og Ikast FC indgår klubsamarbejde omkring U-14 Liga 1, U-14 Liga 3 og U-15 liga 1 pigehold. Med klubsamarbejdet forener de to klubber kræfterne om at skabe et enestående pigemiljø for såvel elite som bredde.

Med mere end 50 spillere på tværs af de to klubber har vi mulighed for at lave et attraktivt tilbud for alle. Vi kan skabe et miljø, hvor spillere der vil lidt mere med sin fodbold får mulighed for at udvikle sig sammen med nogle af områdets bedste spillere, men samtidig skaber vi et stærkt breddemiljø. Fokus for Vildbjerg SF og Ikast FC er således at styrke pigefodbolden generelt til gavn for alle piger i det midt- og vestjyske område.

Rammerne omkring det nye klubsamarbejde bliver nogle af landets bedste. Der vil blive trænet og spillet kampe i både Vildbjerg og Ikast, hvor baner og faciliteter er i absolut top og med et samlet trænerteam på 6 trænere er der skabt det bedste grundlag for pigernes fodbold.

Sæsonen 2020-21 bliver et pilotprojekt i form af et officielt klubsamarbejde omkring pigespillerne i U14 og U15 årgangene. Bliver dette den forventede succes er såvel Vildbjerg SF som Ikast FC åbne for at udbygge det indbyrdes samarbejde samt eventuelt invitere flere pigeklubber i regionen med i samarbejdet.

FC Midtjylland, Herning Elite, ISI og andre interessenter omkring pigefodbolden i området hilser det nye samarbejde velkommen og vil på deres respektive område bidrage til at gøre det nye samarbejde til en succes.

Læs mere i Herning Folkeblad:
https://www.herningfolkeblad.dk/…/e1df059a-df5e-4f90-b986-…/

Den nye fælles spillertrøje