BSF SØGER NY CHEFTRÆNER TIL U18 Eliteholdet

0
658

BSF oplever lige nu en stor søgning fra nye spillere til vores U18 afdeling og det på trods af, at vi faktisk har lukket ned for samlet træning p.g.a. Corona. Så vi glæder os helt vildt til at mødes igen og træne rigtig fodbold.

Vi har desværre modtaget et ønske fra Per Agerholm om at stoppe som træner i BSF, hvilket vi skal være de første til at beklage. Per har fået et tilbud om et fuldtids trænerjob på Færørene som han ikke kunne sige nej til, her kan han kombinere trænerjobbet med en oplevelse i udlandet og det har vi fuld respekt for, hvorfor vi ønsker ham alt mulig held og lykke i hans nye job og skulle han finde tilbage til BSF efter sit udlandseventyr skal han være velkommen, da vi har været glade for samarbejdet.

Vi vil i den forbindelse benytte lejligheden til at sige stor tak til Per for hans store arbejde for klubben den seneste sæson, først og fremmest som træner for vores U18 1 hold, men også for det hans bidrag i forhold til organisering af pigeelite afdelingen fra U13 og til og med U18 holdet i forhold til periodisering, Curriculum m.m. og selvom det er med vemod BSF tager afsked med Per, så er det også en mulighed for at få ny energi og nye perspektiver på det talentudviklingsarbejde der laves. I BSF er vi altid på vej, aldrig i mål.

U18 holdet er i den forbindelse vores flagskib i pigeungdom og da vi har en klar målsætning om at generhverve den nye pige licens, er vi nu på udkig efter en DBU A-licens træner, som kan forsætte arbejdet med klubben ældste talenter i toppen af dansk kvinde/pigefodbold.

Der kan læses mere om stillingen her: U18 Elitepige cheftræner søges

Indtil en ny træner er på plads står sidste sæsons assistenttræner Jens Berglid for holdet med opbakning fra den øvrige kvinde-pigeelite afdeling og stor tak til Jens for at påtage sig den opgave.