HB Køge klar til semifinale i Sydbank Kvindepokalen

0
1019

HB Køge er klar til semifinalen i Sydbank Kvindepokalen efter en 1-0 sejr over Fortuna Hjørring.

Af Marie Bebe

HB Køge startede stærkt ud på hjemmebane i kvartfinalekampen mod Fortuna Hjørring.

Hjemmebaneholdet pressede på fra start af 1. halvleg og bragte sig foran med 1-0 i 21. minut på en scoring fra Ribeiro efter oplæg fra Kyra Carusa.

HB Køge holdt presset i første del af 1. halvleg, men gradvist fik nordjyderne fra Fortuna Hjørring mere fat i kampen.

Nordjyderne havde overtaget i kampen fra start i 2. halvleg og pressede fortsat på for en udligning. Kampen bølgede frem og tilbage mellem de to hold i løbet af halvlegen, men HB Køge holdt stand.

Kampen endte således 1-0 til HB Køge, der nu er videre til semifinalen, hvor de skal møde Brøndby.

Semifinalekampen spilles på Brøndby Stadion lørdag 20. marts kl. 15.00