BSF U18 får ny cheftræner

0
1900

Talentudviklingsmiljøet i BSF forstærkes med ansættelsen af Mikkel Bjerregaard, der tiltræder øjeblikkeligt som U18 cheftræner.

Mikkel kommer til BSF fra FCN, hvor han senest har været U18 DM cheftræner(efterår 2020). Inden det job var Mikkel assistenttræner på FCN’s Gjensidige Kvindeligahold og før det assistenttræner for Fortuna Hjørrings U18 DM hold, samt cheftræner på deres U16 hold. Inden jobbene i Fortuna og FCN, har Mikkel trænet drengehold på højt niveau i både Aab og Hobro. Mikkel har således en stor erfaring med talentudvikling og er også indehaver DBU A-licens.

Mikkel udtalte følgende lige inden han startede op

”Jeg ser meget frem til at starte i BSF. Det har tiltalt mig meget at komme til en traditionsklub. Jeg håber på at jeg kan være med til at påvirke kulturen positivt i klubben med min erfaring. Derudover håber jeg at jeg kan skabe et hold som kendetegnes som et hårdtarbejdende hold, som spiller spændende fodbold.”

Talentansvarlig Gert Sørensen udtaler følgende omkring ansættelsen af Mikkel:

”Vi har været igennem en længere proces i forhold til at finde en langsigtet løsning i forhold til trænerposten på U18 og det har hele tiden været vigtigt at finde den rigtige, frem for den første. Jens Bergild (fungerende træner) meddelte tidligt at han havde ønske om at prøve kræfter med kvindesenior fodbold, men har som altid været der og sikret stabiliteten for pigerne og klubben. Det skal der lyder en stor tak til Jens Berglid for – især da det ikke er første gang at Jens springer til i midlertidige tjanser. Vi har haft en del snakke med Mikkel om vores og Mikkels tanker om fodbold og ikke mindst talentudvikling.

Med afsæt i dette, er jeg overbevist om at vi har fundet en kompetenttræner til vores U18 piger, som deler både klubbens og pigernes ambitioner om målrettet at arbejde med fodboldudvikling på både klub-, hold- og individuel plan. Mikkel kommer med erfaring fra andre talentudviklingsmiljøer og jeg er overbevist om at BSF kan lære af Mikkel og ligesom jeg også er sikker på at Mikkel kan lære meget af den tilgang BSF har til talentudvikling. I BSF sammensætter vi vores hold ud fra en vision om at gøre hinanden og holdet bedre, og i den sammenhæng er jeg sikker på at Mikkel er et rigtigt godt match.”

Jens er med omkring U18 holdet i de næste 14 dage for at hjælpe Mikkel her i opstaren, og vil derefter tiltræde som Kvindesenior 2 træner, Så vi er dermed på udgik efter en dygtig assistenttræner.

Er man interesseret i at høre mere om BSF U18 eller komme og prøve kræfter med ungdomsfodbold på højt niveau eller vil høre mere om assistenttræner stillingen, så kan sports- og talentansvarlig Gert Sørensen kontaktes på ges@fdc.dk