Freya, Laura, Zofia og Ellen fra fodboldlinjen på Klintsøgaard, fortæller om deres oplevelse med at komme tilbage på efterskolen og spille “rigtig” fodbold igen.
Af Henrik Clemensen, fodboldlærer Idrætsefterskolen Klintsøgaard
Efter at have været isoleret hjemme og haft virtuel fodboldundervisning over computerskærmen, er pigerne i fuld gang med at spille “rigtig” fodbold igen. Godt nok er vejret ikke det fedeste lige nu, men det betyder ingenting, når man nu kan spille med holdkammeraterne, hvilket er den største motivationsfaktor overhovedet.
De fire piger fortæller her, hvordan det har været at være hjemsendt og hvordan det er at komme tilbage på efterskolen igen.
Hvordan har det været at komme tilbage på efterskolen igen?
Freya: “Det har været fantastisk, men også en omvæltning. Det føltes nærmest som en ny start på efterskole. Jeg har virkelig savnet at være sammen som et hold. Det er bestemt ikke det samme at træne alene.”
Laura: “Fodbold er en holdsport. Det er det som jeg altid har elsket. Det er så fedt at komme tilbage at spille med de andre. Derfor er det lidt surt at mine knæ driller mig lige nu. Tror aldrig at jeg har været mere ærgerlig over at være skadet.”
Zofia: “Træningen hjemme var, i det sidste stykke tid, meget præget af styrke og kondition, og det er ikke det samme uden en fodbold ved fødderne. Jeg synes ikke at fodbold er det samme, når det ikke foregår på banen med de andre. Derfor er det bare så fedt at vi nu er tilbage og kan træne sammen. Jeg nyder det virkelig!”
Ellen: “Jeg har savnet fodbold rigtig meget. Jeg havde endda mulighed for at træne i små grupper med mit gamle hold, men har savnet alle pigerne og at have fodbold på banen og ikke over skærmen, hvor jeg sad alene. Det er virkelig fedt at vi nu er tilbage. Man har også kunnet mærke at pigerne er super glade ude på banen, når vi træner.”
Hvordan var det at være hjemsendt og have fodbold?
Freya: “Det var en Kæmpe mavepuster! Det sværeste var nok at vi ikke vidste hvornår vi kom tilbage. Det var motiverende med fx Snapchattræning, hvor man havde en bold med og kunne træne hjemme, men “sammen” med de andre. Jeg havde sværest ved at motivere mig alene, når fodbold omhandlede styrketræning og løb. Det var heller ikke fedt at man ikke vidste om man kunne bruge det i den virkelige verden igen.”
Laura: “Det var svært at holde humøret oppe. Man blev virkelig prøvet af i at finde en indre motivation. Det var rigtig fedt at vi lavede øvelser over Snapchat, hvor vi piger så hinanden og lavede øvelser for hinanden. For mig er det nemmere at blive motiveret, når man er sammen med de andre. Det bliver aldrig det samme, at stå med en bold alene.”
Zofia: “Det var fedest og mest motiverende, når vi så hinanden på fx Teams. Her fik man lidt holdfølelsen igen. Som tiden gik og gik blev det sværere at holde sin motivation oppe og jeg savnede enormt meget at være sammen andre til træning.”
Ellen: “Det var svært at blive motiveret i længden, men det hjalp, som Freya også siger, med fx Snapchat, hvor vi blev udfordret af hinanden i at lave og gennemføre fede øvelser. Jeg hader fx løb uden en bold og det motiverede mig klart mest, når vi så hinanden og lavede tingene sammen. Det var også som om at tingene blev lidt ligegyldige, når vi fx havde taktiske timer, da man ikke rigtigt vidste om man kom til at bruge det i virkeligheden…men heldigvis ser det jo ud til at vi forhåbentligt kan bruge de mange timer nu.”
Hvordan har din fodboldform det lige nu?
Freya: “Den er slet ikke lige så god som før. Det var svært at opretholde samme intensitet, som da vi trænede sammen mange gange om ugen. Jeg tror dog hurtigt at vi kommer op igen, da vi i de seneste uger har fokuseret mere på kondition end tidligere på året.”
Laura: “I starten af lock down var jeg god til at holde mig selv til ilden med træningen, men jeg mistede lidt gejsten og motivationen undervejs. Formen er nok lidt dårligere nu, og jeg håber, trods mine knæproblemer at jeg nok skal komme igen. Jeg håber virkelige ikke at en skade skal forhindre mig i at miste mere fodbold.”
Ellen: “Formen er ikke som den har været. Man går ligesom fra meget træning til meget lidt træning, og mange dage blev egentlig lavet fra sengen. Formen er dog allerede godt på vej – og jeg skal nok ende med at være i topform.”
Zofia: “Min form er ikke lige så god som før, det var ikke det samme som da vi havde fire gange træning ugentligt. Den er dog ok, taget i betragtning af at vi ikke har trænet rigtigt i tre måneder.”
Hvad vil I gerne have ud af resten af jeres efterskoleophold?
Freya: “Jeg vil nyde og gøre alt for at opretholde fællesskabet og så håber jeg at vi kommer ud og spille kampe, selvom jeg lige nu bare nyder at vi kan træne sammen igen.”
Laura: “Det samme som Freya siger. Særligt turene og kampene glæder jeg mig til og jeg håber så meget at vi kan få lov til det. Jeg vil bare have det hele med og så er det bare skønt at være sammen med pigerne igen!”
Zofia: “Helt enig! At få spillet kampe igen, og få fællesskabsfølelsen via ture med de andre piger på linjen. Men det er også bare fedt at træne godt igen.
Ellen: “Det samme! Turene og komme ud og spille mod de andre skoler, hvor man møder sine gamle venner, som går på de andre efterskoler. Vi har så tit talt om når vi skal mødes til kamp. Det håber jeg vi når at gøre.”
På Idrætsefterskolen Klintsøgaard er vi mere end glade for at have både pigerne og drengene tilbage på banen, for nok er det sjovt med nye udfordringer som Snapchattræning, jonglering med toiletpapir, løb i lokalområderne og sved på stuegulvet – men fodbold er nu lavet til at fungere bedst på banen…
