HB Køge topper Gjensidige Kvindeliga

0
1220

De forsvarende mestre har maksimumpoint efter tre runder. Fortuna er på andenpladsen efter sejr over FC Nordsjælland. AGF, AaB og KoldingQ stadig uden point

Tre kampe, ni point. De forsvarende mestre fra HB Køge har fået en sikker start på Gjensidige Kvindeliga. Søndag blev det til den tredje sejr på stribe. Madalyn Ann Pokorny sikrede sejren, da hun kort inde i 2. halvleg scorede kampens eneste mål mod et stærkt kæmpende KoldingQ-hold, der var uheldige med ikke at få point.

Du kan se højdepunkter fra kampen ovenfor

Fortuna Hjørring indtager andenpladsen. Fortuna slog søndag FC Nordsjælland og har dermed seks point efter to kampe. Samme point som Brøndby, der efter lørdagens sejr over AaB indtager tredjepladsen.

Emma Strøm Snerle bragte Fortuna foran allerede efter fem minutter og Florentina Olar scorede til slutresultatet 2-0 kort før pausen.

Du kan se højdepunkter fra kampen her:

FC Thy kom også i gang søndag. Hjemme på Thy Arena blev AGF slået 1-0 på et mål af Beate Marcussen korte inde i 2. halvleg. Dermed er AGF stadig uden point, ligesom AaB og KoldingQ.

Se flere Youtube-videoer fra Gjensididge Kvindeliga her