Idrætsefterskolen Klintsøgaard søger lærer til pigefodbold, matematik og valgfag

0
1183

ANNONCE | Stillingopslag fra Idrætsefterskolen Klintsøgaard: Lærer søges til pigefodbold, matematik og valgfag

En af vores lærere har fået job i undervisningsministeriet. Vi søger derfor en engageret og fagligt stærk lærer, som

• brænder for at undervise unge inden for efterskolens rammer
• kan indgå i et udviklingsorienteret team omkring foldboldlinjen
• kan undervise i matematik, og/eller andre fag, og føre til prøve på FP10-niveau
• er glad for samværet med unge; også om aftenen og i weekender
• har et humanistisk menneskesyn og en anerkendende tilgang
• har lyst til at deltage i kontaktlærerfunktion og andre spændende efterskoleopgaver
Vil tilbyder
• fleksible arbejdsforhold
• gode muligheder for medindflydelse
• dedikerede og dygtige medarbejdere, der løfter i flok
• ressourcestærke og engagerede elever
• smuk, naturskøn beliggenhed 200 meter fra Kattegat

Idrætsefterskolen Klintsøgaard er en boglig idrætsefterskole fantastisk beliggende tæt på havet. Vi har moderne idrætsfaciliteter, egen kunstgræsbane og undervisning i topklasse. Der er 123 elever på 10. kl. niveau, vi har obligatorisk boglige fag, fire idrætslinjer og en bred vifte af valgfag. Det er vores mål at understøtte udviklingen af aktive, oplyste og demokratisk dannede unge med et stærkt selvværd. Den enkelte elevs trivsel og det forpligtende fællesskab er tæt forbundet, og vi lægger vægt på åbenheden, tolerancen og den gensidige respekt som omdrejningspunktet i vores samvær.

Du kan glæde dig til at blive en aktiv del af hele efterskolelivet med høj prioritering af fællesskab, trivsel og udvikling. Alle dele medvirker du til at understøtte i forbindelse med undervisning, aften- og weekendtilsyn, skitur, kontaktlærerfunktion, skole-hjemsamarbejde og andre inspirerende efterskoleaktiviteter. Det er vigtigt, at du trives med fleksible og skiftende arbejdstider i en foranderlig hverdag, hvor du vil møde livsglade og energiske elever og dedikerede kolleger. Se mere på klintsoegaard.dk

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet. Tjenestebolig kan tilbydes. Send din ansøgning, eksamensbeviser og CV til kontor@klintsoegaard.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Hans Brandt eller Gitte Qwist på 59 30 40 26. Ansøgningsfrist: senest d. 14.10.21 kl. 11.00. Samtaler afholdes løbende. Ansættelsestidspunkt: 1. december 2021