Signe Bruun sætter vild rekord: Scorer fem mål i dansk storsejr

0
2057
Pernille Harder og Signe Bruun jubler efter torsdagens storsejr over Bosnien-Hercegovina, hvor Signe Bruun scorede hele fem mål. Foto: Claus Birch/fodboldbilleder.dk - dbufoto.dk

Lyon-angriberen scorede hele fem gange, da landsholdet slog Bosnien-Hercegovina med 8-0 i VM-kvalifikation

Der blev skrevet vild dansk landsholdshistorie torsdag aften på Viborg Stadion. Her vandt det danske landshold med 8-0 over Bosnien-Hercegovina endnu en storsejr i VM-kvalifikationen. Men det var ikke storsejren, der var det største samtaleemne efter slutfløjtet kl. 19.48. Det var målscoreren til 1-0, 2-0, 3-0, 4-0 og 5-0. Alle fem mål blev nemlig scoret af Signe Bruun, som dermed skriver sig ind i landsholdshistorien som den kvindelige danske landsholdsspiller, der har scoret flest mål i samme kamp.

Den 23-årige angriber, der spiller i den franske storklub Lyon, kom på scoringstavlen allerede efter 7 minutter, og da der blev fløjtet til halvleg, havde Signe Bruun scorede fire gange. 12 minutter inde i 2. halvleg satte hun indersiden på sin femte scoring, og derefter udbyggede Mille Gejl, Pernille Harder og Sara Thrige den danske føring til slutresultatet 8-0.

Resultatet betyder, at Danmark fører gruppe E med ni point og en målscore på 22-0. Næste kamp spilles på tirsdag, hvor modstanderen er Montenegro.