Signe Baattrup Hansen skifter til Fortuna Hjørring

0
1776
Signe Baatrup Hansen får trøje nummer 12 hos Fortuna.

Fortuna Hjørring har hentet midtbaneprofilen Signe Baattrup Hansen i Kolding IF. “Signe er en profil i ligaen, som vi har holdt øje med længe,” siger Fortunas cheftræner Brian Sørensen

Forsvarsspilleren Signe Baattrup Hansen skifter fra Kolding IF til Fortuna Hjørring. Aftalen blev meldt ud mandag, og Fortuna tøver ikke med at kalde nyerhvervelsen for en af Gjensidige Kvindeligas største talenter.

“Signe er en profil i ligaen, som vi har holdt øje med længe. Hendes evne til at skabe chancer og hendes blik for spillet er på meget højt niveau,” siger Fortunas cheftræner Brian Sørensen i en pressemeddelelse.

“Jeg regner med, at Signe kan lægge endnu mere på sit spil med det her skifte til Fortuna.
Jeg har haft en uhyre god dialog med Kolding IF og at vi kunne enes om den transfersum, der gør det muligt at tilknytte Signe allerede nu”.

Fire sæsoner i Kolding

21-årige Signe Baattrup Hansen glider straks ind i Fortuna-truppen, og hun skal, når hun er på banen, bære trøje nr. 12.

“Der er ikke tvivl om at Fortuna tager imod en 100 % motiveret spiller. Signe Baattrup Hansen har i de seneste liga- kampe mellem Fortuna og Kolding IF været en evig kilde til uro i Fortuna-forsvaret, så nu bliver det anderledes betryggende at have hende med fra den rigtige banehalvdel,” skriver Fortuna i pressemeddelsen.

Signe Baattrup Hansen kom til Kolding i 2017/2018, efter at have spillet U18DM for Team Viborg. I løbet af sine fire sæsoner i KoldingQ / IF  med til at vinde DM bronze samt sølv i pokalturneringen. Hun står noteret for at have spillet 48 kampe og scoret 10 mål.