Hvad er indendørs fodbold????

0
963

….er der mange efterskoleelever der spørger, når man præsenterer dem for den afart af fodboldspillet.

På trods af det meget lille kendskab unge mennesker har til indendørs fodbold, vælger vi på Lægården, hvert år at præsentere eleverne for den og bruge lidt tid på at lære dem, hvordan man spillet det lille spil på en håndboldbane med små mål og bander.

Det tager noget tid at lære, men når man først forstår det, er det et genialt spil med en masse fysiske og taktiske elementer, der også kan overføres til udendørs.

Og i år må man sige at Lægårdens piger har knækket koden til det lille spil, for de endte med at gå hele vejen og vinde Vestjysk mesterskab for efterskoler. Efter en lidt hakkende start blev det bare bedre og bedre, og både kvart, semi- og finale blev vundet i sikker stil.

Stort tillykke til Lægårdens piger – nu er næste skridt DM i indefodbold, som afholdes i Hedensted i marts.