Tre nye beboere flytter ind på Dana Cup Academy

0
951

Dana Cup Academy tilknytter tre nye spillere fra sommeren 2024. Der er tale om tre spillere, hvor af to af dem for nyligt var med det danske U16-landshold, den sidste er en lokalpige, som til dagligt er anfører på Fortuna Hjørrings U16 Liga.

Af: Dana Cup Academy

Dana Cup Academy, et af Danmarks mest progressive træningsmiljøer for unge talentfulde fodboldspillere, får til sommer tilført tre nye beboere. Carla Domino, Mille Thomsen og Emilie Pilgaard, alle tre nuværende talenter fra Fortuna Hjørrings eliteafdeling, flytter ind
på akademiet med et fælles mål: at forfølge drømmen om en professionel karriere inden for fodboldverdenen.

Carla Domino og Mille Thomsen, som begge for nyligt deltog i en samling med det danske ungdomslandshold i Tyrkiet, flytter frasommeren til Dana Cup Academy sammen med deres holdkammerat- og nuværende Dana Cup Academy-beboer, Julie Olander. Sammen udgør de en stærk trio, og nu tager de to næste skridt i deres udvikling som fodboldspillere ved at flytte ind på akademiet.

Den tredje tilføjelse til Dana Cup Academy er Emilie Pilgaard, anføreren og en markant profil på Fortuna Hjørrings U16 Liga. Emilie kommer oprindeligt fra Brønderslev, men vil fra sommeren af kalde Dana Cup Academy for sit nye hjem og udgangspunkt for en ambitiøs fodboldkarriere.

Dana Cup Academy tilbyder pigerne en unik mulighed for at fokusere fuldt ud på deres fodboldudvikling. Fodbold og uddannelse går hånd i hånd på akademiet, hvor morgentræninger integreres i både folkeskole- og gymnasieskemaet. Som det bliver udtrykt af akademichef Mathias Bengtsson, “På Dana Cup Academy får man lidt fornemmelsen af at gå på efterskole, det er bare kun piger og kun fodboldlinjen.”

For yderligere information om Dana Cup Academy og dets dedikation til at forme fremtidens fodboldstjerner, er du velkommen til at kontakte akademichef Mathias Bengtsson på telefonnummer 28571912 eller via e-mail på mathiasb@fortunahjorring.dk.

Vi ser frem til at byde dig velkommen til Dana Cup Academy – hvor drømme og talent mødes!