1100 til topkamp i Kvalifikationsspillet

0
590
Fra OB Q Facebookside.

Der blev sat publikumsrekord i Kvalifikationsspillet, da OB Q spillede sig endnu tættere på oprykning til Gjensidige Kvindeliga

Hele 1100 tilskuere så med på Energy Park i Odense, da OB Q lørdag mødte B.93 i en topkamp i Kvalifikationsspillet, som OB Q vandt 1-0.

Dermed spillede OB Q sig ikke bare snublende tæt på oprykning til Gjensidig Kvindeliga. Der blev samtidig sat en imponerende publikumsrekord for OB Qs kvinder.

OB Qs mål blev sat ind af Dikte Bang, og da AaB på tredjepladsen samtidig måtte nøjes med 1-1 mod Østerbro, så har fynboerne nu 14 point, mens AaB har otte. Der er fire kampe igen og nummer et og to rykker op, så OBs træner Kristian Mørch Rasmussen ser meget optimistisk på situationen:

“AaB er nu langt efter, og før kampen mod B93 havde vi sat os op til at slå dem og så vinde i Aalborg næste lørdag. Så vil vi være ni point foran AaB og nærmest være sikre på oprykning. Vi taber ikke de sidste tre kampe,” sagde Kristian Mørch Rasmussen efter kampen til Fyens Stiftstidende.

B.93 har med nederlaget fortsat 11 point på 2. pladsen.