Brøndby og FC Nordsjælland mødes i vaskeægte guldbrag

0
460
Josefine Funch har bragt FC Nordsjælland foran 1-0. Screenshot fra Viaplay

FC Nordsjælland og Brøndby vandt deres kampe i weekenden og kan nu begge vinde mesterskabet, når de på lørdag mødes i sidste runde af Gjensidig Kvindeliga

Der er lagt op til et brag af en guldkamp, når Brøndby på lørdag tager imod FC Nordsjælland i sidste runde af Gjensidig Kvindeliga.

Begge hold vandt deres kampe i næstsidste spillerunde i weekenden, og dermed kan begge hold vinde guldet med en sejr på lørdag. Men FC Nordsjælland har en fordel. De har to point mere end Brøndby og kan derfor klare sig med uafgjort i sidste kamp.

FC Nordsjælland slog søndag Kolding IF med 2-0 på mål af Josefine Funch og Anna Walter og Brøndby vandt lørdag 2-1 ude over Fortuna Hjørring. Dajan Hashemi-Ghermezi og Julie Tavlo Petersson stod for Brøndbys scoringer.

“Vi spillede en fantastisk kamp i dag. Hele ugen har vi været bevidste om, hvad de forskellige resultater kunne betyde for os – samt hvor vigtig de tre point i dag ville være,” siger FC Nordsjællands cheftræner Chris Sargeant til klubbens hjemmeside.

“Vi skabte en masse chancer, hvor vi måske skulle have scoret nogle flere. Men det er fantastisk at se, at vi kan bevare momentum i en tilspidset del af sæsonen,” siger han.

Brøndby IF-FC Nordsjælland spilles lørdag den 15. juni kl. 14.00.

Du kan FC Nordsjællands scoringer fra søndagens kamp mod Kolding IF her: