FC Nordsjællands kvinder vinder deres første danske mesterskab

0
881
FC Nordsjælland kan løfte pokalen og jubelfeste over sit første mesterskab i kvindefodbold. Foto: Video fra FC Nordsjællands facebookside

Brøndby IF og FC Nordsjælland spillede 1-1 i sidste runde og dermed snuppede FC Nordsjælland guldet foran Brøndby, der må nøjes med sølv. HB Køge får Bronze

Så er det afgjort. FC Nordsjælland vinder sit første danske mesterskab i kvindefodbold. I en højdramatisk kamp i Brøndby lørdag eftermiddag, hvor hjemmeholdet med en sejr over FC Nordsjælland kunne have snuppet guldet, sluttede det 1-1, og dermed vinder FC Nordsjælland mesterskabet med to point foran Brøndby, der må nøjes med sølv. HB Køge tager bronzen.

SE VIDEO FRA VIAPLAY HER:

Brøndby havde chancerne til at vinde. Allerede efter syv minutter fik hjemmeholdet et straffespark efter hånd på bolden. Men FCNs keeper Amanda Brunholt snuppede Nanna Christiansens skud.

Kort inde i 2. halvleg gjorde FC Nordsjællands australske forsvarsspiller Winonah Heatley det til 0-1, men kort efter fik Hafrun Rakel Halldorsdottir udlignet og mod slutningen havde Brøndby flere store chancer. Men det lykkedes ikke, og dermed er FC Nordsjælland danske mestre efter en forrygende sæson, hvor det er blevet til 48 point efter 14 sejre og bare fire nederlag i 24 kampe.

SE VIDEO FRA VIAPLAY HER: