AGF skriver kontrakt med ungdomslandsholdspiller

0
848
Clara Littrup har imponeret med flere vilde scoringer på AGFs U19-hold. Nu har hun fået sin første professionelle kontrakt. Foto: AGF

18-årige Clara Littrup har imponeret på AGFs U19-hold og har nu fået sin første kontrakt med AGF

Tre mål direkte på hjørnespark i sæsonen og et drømmehug til 3-1 i U19-pokalfinalen mod Fortuna Hjørring.

Clara Littrup har sat et solidt aftryk på AGFs U19-hold i den forgangne sæson, og det har nu resulteret i hendes første professionelle kontrakt. Det skriver AGF på sin hjemmeside.

“Clara har været en central del af U19’s flotte sæson og hun har udviklet sig meget siden hun skiftet til os. Den udvikling, vil vi gerne belønne med en kontrakt, som sikrer Clara ro til at fortsætte sin udvikling, hvor hun med sit talent og sin teknik banker på liga-holdet til den kommende sæson. Så det er en stor glæde for os, at vi nu kan præsentere Clara som ny kontraktspiller i AGF Kvindefodbold,” siger Daniel Lauridsen, chef for AGF Kvindefodbold, til agf.dk.

“Clara har været en central del af U19’s flotte sæson”

Den talentfulde midtbanespiller kom til AGF fra Fortuna Hjørring i 2022, da hun rejste til Aarhus for at tage 10. klasse på Risskov Efterskole. Nu går 18-årige Clara Littrup på Riiskov Gymnasium ved siden af fodbolden i AGF Kvindefodbold.

Clara Littrup, som fyldte 18 år i sidste måned, er noteret for syv ungdomslandskampe.

Du kan se Clara Littrups scoring i pokalfinalen her