Breddeklubberne kan lære af FC Nordsjællands tilgang til kvindefodbold 

0
1348
FC Nordsjælland fejrer mesterskabet. Fire dage senere kunne de juble igen efter sejren over Brøndby i pokalfinalen. Foto fra FC Nordsjællands facebookside

KOMMENTAR | FC Nordsjælland har vundet The Double og deres  sensationelle sæson viser, at det betaler sig at beslutte sig for at VILLE kvindefodbold, skriver Marianne With Bindslev

Af Marianne With Bindslev, seniorrådgiver hos White Cloud, sportslig leder i Skjold Birkerød samt vært på Kvindefodboldpodcasten  

’This is what happens when you build strong foundations from the bottom up’

Sådan lød det fra moderorganisationen Right to Dream på det sociale medie X, da FC Nordsjællands kvinder i onsdags kunne hæve en pokal og et hav af knyttede næver i vejret, da de vandt pokalfinalen over Brøndby IF. Faktisk har FC Nordsjælland for første gang vundet ’The Double’ – fire dage før pokalfinalen, kunne de rød-gule tigerinder fra Farum iføre sig DM-guldmedaljer i en gylden regn af konfetti. En flot præstation, der viser, at der mere end nogensinde er hård kamp om medaljerne i toppen af dansk kvindefodbold.

Men det er ikke nyt. Sensationen er, at FC Nordsjælland med deres eksempel viser, at det betaler sig at beslutte sig for at VILLE kvindefodbold.

Ikke som et appendiks til mændene og drengene. Ikke for at udfylde sin kvote af socialt ansvar over for investorer og sponsorer. Men for at spille god fodbold – og skabe rammerne for at pigerne og kvinderne kan gøre det på deres betingelser. En tilgang, vi i resten af forenings Danmark kan lade os inspirere af.

FC Nordsjællands overlegne præstation i år er således resultatet af en beslutning, der blev taget tilbage i 2017 om, at pigerne skulle sidestilles med herrerne i klubben. Størstedelen af spillerne på årets mesterhold har således fået deres fodboldopdragelse på FC Nordsjællands eget akademi. Pigerne har fået god træning på banen og udenfor i form af fysisk træning og anden vejledning. Gode baner, træningstider og omklædningsfaciliteter. Det handler om rammer – men i allerhøjeste grad også om mind set og forventninger.

“FC Nordsjællands overlegne præstation i år er således resultatet af en beslutning, der blev taget tilbage i 2017 om, at pigerne skulle sidestilles med herrerne i klubben”

Jeg har boet i USA, hvor kvinde- og pigefodbolden er større end drenge- og herrefodbolden. Og her har jeg med egne øjne erfaret, hvordan andre forventninger til pigerne smitter af på banen i form af en helt anderledes intensitet i træningen, end vi ser herhjemme. Piger vil gerne hygge sig og være sociale, ja. Men de vil også udvikle sig og blive dygtige fodboldspillere. Det skal vi skabe rammerne for ved at stille højere krav til os selv som klubber – og til pigerne som spillere.

Der findes rigtig mange gode kræfter derude og gode miljøer også i breddeklubberne, bestemt. Men vi har langt vej endnu. Et faktum, der blev understreget af den tidligere stjerneangriber på kvindelandsholdet og nyligt indlemmede medlem af Fodboldens Hall of Fame, Merete Pedersen, da hun forleden gæstede Kvindefodboldpodcasten, som udgives i samarbejde med Forenet Kredit. Merete Pedersen oplever, at for de allerbedste, er der i dag rigtig gode rammer for at kunne udvikle sig som kvindelig fodboldspiller både på klub- og landsholdsplan, men pigerne har stadig trange kår i breddefodbolden.

”Udviklingen går den rigtige vej, men der er stadig masser at kæmpe for – blandt andet respekt og anerkendelse. De små piger, der løber rundt ude i klubberne – det er ikke altid dem, der får de særlig gode forhold. Mange steder er det stadig drengene, der bliver prioriteret,” lød det fra Pedersen, der er træner for sin datters U13-pigehold.

Men hvordan ændrer vi på tingenes tilstand? Der er masser af usynlige strukturer og ubevidste forventninger, der har betydning for, at pigerne i Danmark ikke har lige så gode rammer for at udvikle sig med fodbold som drengene. Og den slags kan tage lang tid at ændre. Omvendt er det nemt at pege fingre af andre, være utilfreds. Mene at ’nogen’ bør gøre ’noget’.

Sagen er den, at vores fodboldklubber ikke er serviceorganer. De udgøres af alle os, der er medlemmer, som betaler et kontingent og dermed har stemmeret til generalforsamlinger. Af fædre og mødre til fodboldsspillende piger, som har erfaring med fodbold og/eller tid at byde ind med. Der er masser at ændre på – fra beslutningen om at VILLE pige- og kvindefodbold i bestyrelseslokalet til at beslutte sig for at bidrage til at løfte pigerne på banen og arrangere sociale sammenkomster udenfor. Hvad venter vi på?