Pernille Harder på top 10 over vigtigste spillere i det 21. århundrede

0
618
Pernille Harder er den 9. vigtigste spiller i dette årtusinde, i følge sportsmediet ESPN. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Amerikansk sportsmedie har udpeget de 20 vigtigste kvindelige fodboldspillere i det 21. århundrede. Pernille Harder indtager 9. pladsen

Danske Pernille Harder er kommet med på en fornem liste over de 20 vigtigste kvindelige fodboldspillere i det 21. århundrede, som sportsmediet ESPN har lavet.

Den danske landsholdsanfører indtager 9. pladsen på listen, som toppes af brasilianeren Marta da Silva foran spanierne Aitana Bonmati og Alexia Putellas. Den amerikanske legende Mia Hamm er nummer fire og tyske Alexandra Popp nummer fem. Pernille Harder er placeret mellem norske Ada Hegerberg og hollandske Vivianne Miedema.

Pernille Harder har vundet det tyske mesterskab fem gange og den tyske pokaltitel fire gange. Hun er også tre gange engelsk mester og FA Cup-vinder.

“Hun har en evne til at løfte de klubber, hun spiller for, til nye højder. Hendes tilstedeværelse, alsidighed og erfaring løfter spillerne omkring hende, mens hendes bevægelse og evne til at finde plads og bryde defensive linjer er opskriften på succes,” lyder det om Pernille Harder.

Listen, som du kan se her, er i følge ESPN baseret på individuelle præstationer, præstationer for klub- og landshold samt spillerens “overordnede indflydelse på spillet”.