OB-spillere indsamler fodboldtrøjer til børnefamilier

0
271
Illustration: OB

OB lancerer kampagne sammen med Red Barnets lokalforeninger på Fyn. Målet er indsamle fodboldtrøjer, så udsatte børnefamilier kan komme med i fodboldfællesskabet

“Må jeg få din trøje”. Dét budskab fra tilskuere til fodboldspillere er velkendt, men nu vender spillerne på OBs herre- og kvindehold budskabet på hovedet og spørger deres fans: “Må vi få din trøje?”.

De sker som led i en kampagne sammen med Energi Fyn og Red Barnets lokalforeninger på Fyn. Meningen er, at 1. holdspillerne fra kvindeligaen og mændenes 1. division vil indsamle trøjer under hashtagget #MåjegFåDinTrøje og give dem nyt liv hos udsatte børnefamilier, der er tilknyttet Red Barnets lokalforeninger på Fyn.

”Som fodboldklub ønsker vi aktivt at give børnefamilier i Red Barnets lokalforeninger på Fyn positive oplevelser, gode minder og at mærke det fantastiske fællesskab, der er omkring fodbold,” siger Jack Jørgensen, kommerciel chef i OB.

Kampagnen løber mellem 22. september og 26. oktober I den periode kan fodboldfans på Fyn give deres trøjer videre til Red Barnets børnefamilier via indsamlingskasser forskellige steder på Fyn, blandt andet hos OBs klubhus i Ådalen OG fire andre steder i Odense og i fem samarbejdsklubber rundt på Fyn.