A-Liga Overblikket: Solide svaner og FCN tilbage i medaljekampen

Foto: FC Nordsjælland

HB Køge tog endnu et skridt mod mesterskabet takket være 20 gode minutter i Kolding, mens Fortuna Hjørrings forsømte forår forsatte, da FC Nordsjælland for alvor spillede sig ind i medaljekampen.

Af Verner Bager – kvindefodboldeksperten.dk

WEEKENDENS STORE FORTÆLLING.

Fortuna Hjørring fortsætter derouten med det fjerde nederlag i femte runde af mesterskabsspillet. Uden Joy Omewa tørrer offensiven ud og i går var der måltørke for første gang i 25 kampe. Med en offensiv i vildrede, så må Fortunas normalt så stærke forsvar træde til. Men desværre er problemerne ikke isoleret til frontkæden. I efteråret lukkede de helt af bagude. Ligaens klart bedste forsvar holdt nullet i 8 ud af 14 kampe, men i mesterskabsspillet har de lukket to mål ind i de fire nederlag. Hvis Fortuna fortsætter i samme stil, så ender klubben uden for medaljerne. Noget af en deroute fra The Double i sidste sæson.
 

HB Køge præsterede at lukke kampen mod Kolding IF på blot 20 minutter. Først scorede Rikke Marie Madsen med en hård inderside efter et vellykket forarbejde af Mille Gejl og et smart cutback fra Korhonen. Kort efter headede Simone Boye et indlæg tilbage i feltet, hvor bolden dansede rundt, indtil Ida Marie Jørgensen skubbede den over stregen.

Kolding IF spillede frit og flot i perioder, men det var tydeligt, at HB Køge havde et ekstra gear i reserve. Sejren kom aldrig i fare.

FC Nordsjælland var i kontrol det meste af hjemmekampen mod Fortuna Hjørring, minus korte perioder i starten af begge halvlege, hvor Fortuna Hjørring lykkedes med deres intensive pres. Efter et par minutter snød Fortunas Lumi Kostmayer tilbagevendte Gamede i FCN forsvaret og loppede bolden mod et tomt mål. Uheldigvis for hende stod stolpen i vejen. Det havde måske ændret kampens udfald.
Tirsdag gæster Brøndby IF Aarhus mod et AGF hold, der kun har æren at spille for, men . Med Fortunas nederlag kan Brøndby isolere sig på andenpladsen. Seks point efter HB Køge og fem foran Fortuna

I Kvalifikationsligaen mødtes FCM og FCK for første gang nogensinde. Det endte med en 3-0 sejr til midtjyderne, der topper tabellen. OB fik deres anden sejr ude mod Østerbro, men da Thy-ThistedQ – ASA endte målløs,t er der ingen ændringer på oprykningspladserne. Det ligner stadig oprykning til FCM, ASA, FCK og en kamp mellem Thy-Thisted og OB om den sidste plads.

RUNDENS RUNDOWN

Mest værdifulde spiller
Ella-Maria Ervasti spiller en fejlfri kamp i FCN-målet. Efter en usikker start som ny førstekeeper i mesterskabsspillet lyste talentet op og var lørdag sikker i alle spillets faser.
Flotteste Mål
Princess Marfo mål til 2-0 var lige efter FCN mamualen. Det hele startede med et frispark i eget felt og 11 afleveringer senere lå den i nettet. Wisnewski brød det første pres med et gennemløb, og sendte den videre til Walter, der driblede gennem næste linje. Oppe ved modstandernes felt spillede FCN-holdet tålmodigt chancen større, indtil El Behery brød igennem og placerede et indlæg lige i panden på Princess, der uden problemer scorede i et frit mål.
Ugens detalje
Laila Sherif El Behery driblede mod baglinjen i venstre side af feltet i tæt duel med Janelle Cordia. På baglinjen stopper hun bolden og drejer 270 graders rundt, mens Cordia fortsætter lige ud. Klasse.
RUNDENS TAL

2-0. Den farligste føring i fodbold var aldrig i fare i de to A-Liga opgør. Siden FCN smed en 2-0 væk mod HB Køge i første runde har ingen andre hold sat en 2-0 føring til. Måske er en 2-0 føring ikke så farlig endda?