Stine Ballisager lægger ikke skjul på sin begejstring efter at have forlænget med Bayern München.
Den danske landsholdsspiller Stine Ballisager har forlænget sin kontrakt med FC Bayern München frem til sommeren 2028, og det er en beslutning, hun er særdeles tilfreds med.
For forsvarsspileren har det været afgørende, at hun fra første dag har følt sig godt tilpas i klubben både på og uden for banen. Hun fremhæver især miljøet og menneskerne omkring holdet som en vigtig årsag til, at valget om at forlænge føltes naturligt.
– Jeg er glad for at have forlænget min kontrakt i FC Bayern tidligt. Jeg har følt mig hjemme her fra starten – holdkammeraterne, staben og alle i klubben gjorde det meget nemt for mig. Vi er et ekstremt ambitiøst hold med høje standarder, og det er bare rart at arbejde i dette miljø. Så for mig gav det bare mening at forlænge, siger den danske landsholdspiller i en udtalelse på Bayern Münchens hjemmeside.
Ifølge den danske forsvarsspiller handler det ikke kun om trivsel, men også om udvikling og ambitioner. Hun ser store muligheder i klubben både for holdet og for sig selv.
– Jeg ser et stort potentiale her – både for os som hold, men også for mig personligt. Vi vil spille med om titler, vinde ligaen og pokalen og komme så langt som muligt i Champions League. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, og fortsætte med at hjælpe holdet i fremtiden.
Med forlængelsen ser Stine Ballisager dermed frem til at bygge videre på den positive oplevelse i Bayern München og fortsætte i et miljø, hvor hun føler sig hjemme og motiveret.












