Harder er tvivlsom til Italien-kamp: ‘De næste dage bliver afgørende’

Foto: Fodbold For Piger

Jakob Michelsen håber, at Pernille Harder bliver klar til lørdagens kamp, efter at hun tirsdag udgik med en hovedskade i udekampen mod Sverige.

Midt i den danske glæde over tirsdagens historiske udesejr mod Sverige, var der også panderynker, når snakken efterfølgende faldt på Pernille Harder.

Den danske stjerne og landsholdsanfører måtte udgå efter et sammenstød med Sveriges Julia Zigiotti Olme. Harder tog sig straks til hovedet, og det stod hurtigt klart, at hun ikke kunne fortsætte.

Umiddelbart efter opgøret gav Jakob Michelsen en status på Harder til Fodbold For Piger:

– Jeg har snakket med hende og givet hende en krammer efter slutfløjt. Hun sagde, at det var helt ulideligt at sidde og se afslutningen på en Ipad i omklædningsrummet.

– Nu bliver de næste dage jo afgørende for hendes skæbne i forhold til, om hun bliver klar til lørdag kl. 15.00 i Parken mod Italien. Men vi har jo dygtige folk, der monitorerer hende, og så må vi jeg se, hvordan hun og hendes hoved responderer på det smal, som hun fik.

-Men vi krydser selvfølgelig alt, hvad vi har for, at vores anfører er klar på lørdag, siger hun.

Inden Pernille Harder blev ramt af hovedskaden sørgede hun for den danske udligning i Göteborg.