FC Porto kunne i weekenden fejre oprykning til den bedste portugisiske række, Campeonato Nacional Feminino (Liga BPI), og toppen af portugisisk fodbold bliver en dansker rigere.
I weekenden sikrede FC Porto og danske Lærke Tingleff sig oprykning til Campeonato Nacional Feminino – den bedste portugisiske række – da de sikrede sig øverste placering på det andet bedste niveau i Portugal.
Lærke Tingleff skiftede i vinterens transfer én blå og hvid-stribet trøje ud med en anden, da hun skiftede fra OB til den portugisiske storklub, FC Porto. Klubben er traditionsklub på herresiden, hvor der først i løbet af de seneste år, har været fokus på kvindesiden.
FC Porto har måske mere at fejre, når de skal spille pokalfinale den 17. maj mod de portugisiske mestre fra S.L. Benfica, der har danske Caroline Møller i truppen. Det bliver en storkamp mellem to hold, der begge har en lang og gloværdig historie i portugisisk fodbold.
Det er sjældent, at hold fra to forskellige rækker mødes i en pokalturnering, derfor vidner det om et godt spillende FC Porto-hold.












