Tidlig scoring, rødt kort og syv mål prægede U14-pokalfinalen på Birkerød Stadion.
I søndags blev pokalfinalen for U14-pigerne på Sjælland, i København og på Lolland-Falster afviklet på Birkerød Stadion, hvor B 93 og Farum BK tørnede sammen i en målrig og dramatisk kamp.
B 93 fik den bedste start og bragte sig tidligt foran 1-0, men Farum BK svarede hurtigt igen og udlignede til 1-1. Senere i opgøret modtog B 93 et rødt kort, hvilket fik betydning for kampens videre forløb.
Farum BK trak efterfølgende fra og kunne til sidst løfte pokaltitlen efter en sejr på 5-2 over B 93.












