HB Køges U13-piger sikrede sig pokaltitlen med storsejr

HB Køges U13-Piger efter pokaltriumfen. Foto: HB Køge.

Lørdag formiddag spillede U13-pigerne på Sjælland pokalfinale. Kampen stod mellem Farum BK og HB Køge og kampen blev spillet på Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark.

Det var ikke kun HB Køges A-Liga-hold, der kunne fejre pokalsucces i lørdags. Tidligere på dagen spillede klubbens U13-hold pokalfinale mod Farum BK på Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark – og her blev det til en overbevisende sejr til pigerne fra HB Køge.

Holdet vandt finalen med hele 7-1 og kunne dermed lade sig hylde foran fansene i pausen af A-Liga-holdets kamp senere på dagen.

Som en ekstra anerkendelse blev HB Køge-spilleren Emilia Djinovic kåret som finalens pokalfighter efter opgøret.