Bekræftet: Brøndby henter talentfuld AGF’er med udløb

Elvira Nejmann ved præsentationen i BIF. Foto: Brøndby IF

Elvira Nejmann skifter den hvide trøje ud. Efter sommeren skal hun repræsentere Brøndby IF, det offentliggører holdet fra Vestegnen lørdag.

Tidligere på ugen meddelte AGF, at Elvira Nejmann ikke havde forlænget hendes kontrakt med klubben. Det betyder, at den unge forsvarsspiller skal have ny arbejdsgiver.

Lørdag står det klart, at den 20-årige back skal til Vestegnen, hvor hun har underskrevet en to-årig kontrakt med Brøndby IF. Klubben beskriver den unge forsvarspiller, som en dymanisk og teknisk dygtig forsvarsspiller med et stort løbepensum. 

Elvira Nejmann selv er glad for aftalen med hovedstadsklubben – og anser beslutningen, som det helt rigtige næste skridt for hende.

Brøndby er et hold, der har præsteret godt over en lang årrække, og jeg ser meget frem til muligheden for at spille med i toppen af dansk fodbold, samtidig med at der venter europæiske kampe, siger Elvira Nejmann.

Brøndby IF og den sportslige ledelse ser meget positivt på signeringen af den talentfulde forsvarsspiller, der er hentet for at styrke truppen.

Hun er en ung og spændende spiller. Hun er stærk på bolden, besidder stor fart og arbejder utrætteligt for holdet. Hendes kompetencer gør hende i stand til at dække hele kanten, både i en offensiv og defensiv rolle, udtaler Head of Women’s Football, Kim André Pedersen, i forlængelse af offentliggørelsen.

Hun har op gennem ungdomsårene været en fast del af ungdomslandsholdene, hvor hun senest har optrådt på U23-landsholdet.

Det er netop Elvira Nejmann og AGF, som Brøndby IF tager imod i sæsonens sidste kamp i A-Ligaens Mesterskabsspil. Kampen finder sted den 13. juni.

Er du også glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbolden? Hjælp os med at fortsætte – støt vores crowdfunding, som du kan læse mere om her: